InnerJoy | Zaenia | afdødekontakt del 2
Min vej til at blive et medium
Begivenheden, der gav mig skubbet
Da et nært familiemedlem døde en nat for cirka tre et halvt år siden, fik jeg en tydelig afdøde kontakt og en bestemt besked, jeg skulle videregive til den afdødes partner. Denne begivenhed blev afgørende for mig.Tidligere i mit virke havde jeg sporadisk haft afdødekontakt, men det var ikke noget, jeg specielt dyrkede. Der var for mig ingen grund til at opnå kontakt med en afdød slægtning, der jo ikke nødvendigvis var klogere på den anden side, end vedkommende havde været i levende live.
Hændelsen denne nat satte imidlertid gang i en proces, der fik mig til at ændre holdning. Jeg oplevede, hvor meget det kan betyde for en efterlevende at få bevis på, at deres kære lever videre, blot i en anden form. Betydningen af at kunne få kontakt …
skulle være ”budbringer”
Det at skulle være ”budbringer” var jeg i begyndelsen slet ikke glad for. Hverken afdøde selv eller partneren havde været tilbøjelige til at tro på de oversanselige fænomener, der var en helt naturlig del af mit liv, og det var blandt de emner, vi aldrig kom ind på.Derfor undrede det mig, at afdøde bad mig om at give meddelelsen videre. Jeg fik det svar, at vejen ville blive banet. Vejen blev banet – og det i en sådan grad, at det også ændrede partnerens liv totalt. I positiv retning …
Det at få denne opgave havde rystet mig i min grundvold. Det ansvar, der pludselig hvilede på mine skuldre som budbringer/medium føltes tyngende.
kontakt på ”bestilling”
Jeg besluttede dengang, at hvis jeg nogensinde skulle komme ud for noget tilsvarende,fra en afdød, ville jeg være rigtig godt rustet. Jeg ville blive i stand til at føle, dybt i mig selv, at de budskaber, jeg formidlede, var ægte. Og jeg ville gerne kunne få kontakt til afdøde på ”bestilling” - så godt, det nu lader sig gøre.Det føltes indlysende rigtigt for mig at vælge en uddannelse med kompetente undervisere fra England - et land med en gammel tradition for spiritisme. Valget faldt på det kendte Stansted Hall - Englands mekka, når det kommer til uddannelse af bl.a. medier. Jeg meldte mig til en overbygningsuddannelse i Medium Ship – på dansk kaldet medieskab.
Lige så indlysende var det, at jeg ville undervises af et medie med de bedste præferencer …
Da det internationalt kendte medie Poul Jacobs netop omkring den tid var startet på at give undervisning i Danmark, hoppede jeg på et hold, hvor han var lærer.
En rejse begynder
Poul Jacobs undervisning var i sandhed en helt anden form for undervisning end den, jeg havde fået under min clairvoyance uddannelse …Jeg fik lært betydningen af EVIDENCE … Bevis på, at dén afdøde, man er i kontakt med, er netop den, man tror, det er – og ingen anden!
Hør f.eks. denne beskrivelse af en afdød: ”Her har vi din mormor, en lille gammel dame, der elsker at lave mad i sit køkken - og havde hun i øvrigt ikke gasblus og kort, krøllet hår?”
Som Poul sagde: ”De flestes mormødre i vores generation havde kort, krøllet hår!” De flestes mormødre tullede også rundt i køkkener med gasblus, fordi det var det, man havde i den generation. Og sidst: Generelt var mormødre ikke særligt høje, når man går en generation eller to tilbage.
Med andre ord: Ovenstående beskrivelse vil passe på tusindvis af mormødre!
Poul lærte mig at gå frem efter denne opskrift i kontakten med en afdød:
• Mand eller kvinde?
• Relation til modtageren?
• Personlighed?
• Noget karakteristisk ved udseendet?
• Endeligt, afgørende bevis
Hvis modtageren kan genkende beskrivelsen af den afdøde, kan mediet tage næste skridt: At finde det afgørende bevis på, at den afdøde, man er i kontakt med, er den ”rette afdøde”.
Dette bevis skal være noget, som kun modtageren og afdøde kan kende til. Eller i hvert fald noget, jeg som medie IKKE kan have kendskab til eller være i stand til at gætte mig frem til. Det kan være en begivenhed, en beskrivelse af en bestemt genstand i en skuffe, indholdet af en samtale eller en plan, kun de to kan vide noget om eller lign. Det skal være absolut genkendeligt for modtageren - eller noget, som nemt vil kunne kontrolleres efterfølgende.
Først efter dette endelige bevis kan mediet formidle en eventuel besked til modtageren.
Det var et hårdt træningsforløb. Poul gjorde alt, hvad han kunne, for at rive os ud af vores komfortzone og vanetænkning, så vi blev helt åbne og modtagende. Derefter samlede Poul Jacobs os heldigvis igen, som enhver god clairvoyant og medie nu gør.
Samtidig var det også et fantastisk givende forløb, og jeg har aldrig et sekund fortrudt min beslutning om at videreuddanne mig hos et engelsk medium.
Og rejsen fortsætter som trance medie …
Siden har jeg været på ophold i Tyskland, hvor jeg også gennemgik træning og øvelser under supervision af Poul og et andet kendt medie, Simon James - ligeledes fra Stansted Hall.I efteråret 2007 var jeg på trance-medie kursus hos Libby Clark, også fra Stansted Hall.
Jeg træner dagligt afdødekontakt - og mediterer. Jeg er, ligesom så mange andre, af den holdning, at man ikke kan træne nok. Det er skelneevnen, man i høj grad bør udvikle som medie og clairvoyant.
Desuden bør et godt medie arbejde kontinuerligt med sig selv og sin bevidsthed. Jo mere man kender sig selv på de dybe planer, des renere beskeder kan man give. Ens egne holdninger og følelser (ofte gemt i de ubevidste lag) risikerer ellers at ”farve” den måde, man opfatter en besked på …
medie, clairvoyant eller healer ikke et job
Efter min personlige mening er det at være medie, clairvoyant eller healer ikke et job, men en livsstil. Det er ikke en frakke, man tager på, når man møder og hænger på knagen, når man går hjem. Der finder nemlig ingen selvudvikling sted, medmindre man hver eneste dag erfarer – bliver ”vidne til” – sig selv i livets daglige situationer blandt andre mennesker. Den indsigt og viden, man opnår og integrerer, lægger man ikke bare fra sig igen. Man kan ikke gå fra at vide til ikke at vide. Derfor er et medies dagligdag en aldrig afsluttet rejse i sig selv.Dog må man som medie lære at ”lukke for sanserne” - ellers bliver man vanvittig!
Set gennem kærlighedens briller
At udvikle neutralitet er vigtigt for et medie. Det indebærer en bevidsthed om, at alting er en naturlig følge af givne omstændigheder, og at alle mennesker har en grund til at handle eller opføre sig, som de nu gør. Den ene grund er lige så god som den anden. Der er altså ingen grund til at dømme eller konkurrere om noget!At blive neutral betyder ikke at blive ligeglad. Det betyder bare, at man kan hæve sig over konkrete hændelser og dermed være i stand til at se både den ene og den anden side af noget. Hvis en person opfører sig lidt ”dumt” kan man se bort fra de specifikke handlinger – og i stedet se ind i deres sjæle og essens.
Det vil også sige, at man ser det grundlæggende gode og kærlige i sine medmennesker …
Devinity : Det Guddommelige Uendelige Univers
Vi glæder os til at se dig.